Psykofarmaka

Dette semesteret har vi hatt noen forelesninger om psykofarmaka da det er pensum til eksamen. Alt for lite etter min mening da jeg gjerne skulle visst mye mer enn jeg gjør, men så er jo ikke tanken at vi skal skrive ut medisiner heller, men gi råd til lege og pasient.

Så jeg har altså en del meninger om medisiner som jeg ikke helt vet om jeg skal skrive om da jeg ikke har mer enn altså disse tre forelesningene. Selv om jeg selvsagt har mer erfaring enn det da jeg selv har prøvd medisiner av alle slag og kjenner alt for mange som tar medisiner.

Nå har jeg jo skrevet en del om anti depresiva men anti psykotika blir sjeldent nevnt i avisene, noe jeg synes er synd da de fleste pasienter møter dette når de blir innlagt enten de er psykotiske eller ikke. De eldre anti psykotika som Truxal og Nozinan blir jo mye brukt som beroligende og jeg har ikke mer å si om dem utenom at vi pasienter beskriver dem som apedop. Altså ikke noe å anbefale hvis en får valget om hva en ønsker å ta.

Jeg spurte farmakologen hvorfor de eldre anti psykotika fortsatt blir mye brukt selv om han mente at de ikke var like gode så sa han rett ut at han ikke skjønte det heller fordi at psykiaterne burde ha forstått at de nye var mye bedre. De nye sendre ut dopamin på en annen måte som gjør at en ikke mister seg selv på samme måte. De øker dopamin der det er lite av det og senker der det er for mye slik at samlet sett blir det ikke mindre dopamin som blir sendt mellom nervecellene i hjernen.

Han mente at grunnen til at Trilafon og Haldol og de eldre anti psykotika ble brukt fordi de er mye billigere og fordi at de kan bli gitt med sprøyte slik at de virker med en gang. Norge er visst det landet i Europa utenom Portugal og Makedonia som bruker minst penger på medisiner på blå resept. Forstå det den som vil.

Men tilbake til de eldre anti psykotika som blir mye brukt som tvangsmedisinering ved hjelp av injeksjoner. Jeg kjenner en del som har fått dette med noen ukers mellomrom i mange år. Hvorfor en ikke prøver mer å motivere pasientene til å ta de nye anti psykotika i tablettform forstår jeg ikke. Pasienten vil oppleve færre bivirkninger og føle seg mer i kontroll av hva som går inn i en av medisiner. Jeg tror faktisk at det kan ende opp med mindre tvang dersom pasienten selv får være med å velge hvilke medisiner en ønsker, eldre eller nyere anti psykotika.

Og jeg forstår heller ikke hvorfor ikke legemiddelindustrien ikke jobber mer for å finne nye anti psykotika uten så mye bivirkninger. En ønsker jo at pasienten skal fortsette å ta disse medisinene over lang tid og da burde disse kunne forvente at det ikke var slike alvorlige bivirkninger som igjen fører til at en slutter med medisiner på egen hånd.

1 kommentarer:

Marian | 2. august 2010 kl. 19:52

Troede egentligt, at man som studerende kan det dér med research - på egen hånd. Nu vel...

At de gamle, førstegenerationsneuroleptika skulle være så meget dårligere, end de nye "atypiske", er en mytos. Begge er lige meget "apedop", og de nyere er endda ved at vise sig, at have mere alvorlige bivirkninger, end de gamle. Kliniske forsøg varer fra få uger til max nogle måneder. Folk er på disse stoffer i årevis, respektive i årtier. Mange alvorlige bivirkninger viser sig først efter længere tids brug af stofferne. I de forsøg, der har vist et mindre gunstigt bivirkningsprofil for de gamle end for de nyere neuroleptika, blev der givet relativt set langt højere doser af de gamle, end af de nyere. Under de omstændigheder er det klart, at de forsøgspersoner, der modtog de gamle stoffer, måtte opleve langt flere og mere udprægede bivirkninger, end de, der fik de nyere stoffer. Der blev imidlertid ved evalueringen ikke taget højde for dosisforskellene. Studierne var designet til at påvise, at de gamle stoffer gav flere og mere udprægede bivirkninger, end de nyere. Ikke til at klarlægge forskellen objektivt.

I stedet for at spilde tid og energi på at "motivere" (misinformere og presse) folk til at sluge deres daglige nervegift (stofferne betegnes også som "neurotoxins" = nervegift), kunne det ikke tænkes, at det var noget mere konstruktivt, at bruge lidt tid og energi på at motivere folk til at komme i gang med bevidstgørelse og bearbejdning af deres traumer?...

Og så forstår jeg ikke, hvorfor der smides milliarder ud af vinduet i jagten på nye og atter nye piller, mens der ikke er en rød reje til at etablere "medicin"frie alternativer. Neuroleptika med færre bivirkninger? Næppe mht. stoffer, hvis "bivirkninger" faktisk er selve den ønskede virkning.

Literaturtips: Grace E. Jackson, M.D., Rethinking Psychiatric Drugs. A Guide for Informed Consent; Joanna Moncrieff, M.D., The Myth of the Chemical Cure: A Critique of Psychiatric Drug Treatment; Robert Whitaker, Anatomy of an Epidemic: Magic Bullets, Psychiatric Drugs, and the Astonishing Rise of Mental Illness in America

Legg inn en kommentar